0
Porcelain sweater junior (dansk)

Porcelain sweater junior (dansk)

DKK  45,00 
Porcelain sweater junior har 3 smukke borter på kroppen og 2 på ærmerne. Det er en rummelig model, og da den strikkes oppefra, er den nem at regulere i længden. Porcelain sweater junior bliver fin i to farver med stor kontrast, men også i farver som ligger tættere på hinanden.
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.


Opskriften er på dansk.

Find Porcelain sweater junior in other languages

  
    Størrelser
    (2) 4-5 (7-8) 10-11 år

    Sweaterens mål
    Overvidde: (71) 79 (86) 93 cm
    Længde: (38) 42 (46) 52 cm

    Garn
    Sandnes Garn Tynn Peer Gynt (100% uld, 50 g = 205 m)

    Garnforbrug
    Farve 2641: (150) 200 (200) 250 g
    Farve 6046: (50) 50 (100) 100 g

    Garnalternativ
    Sandnes Garn Sunday

    Vejledende pinde
    Rundpinde nr. 2,5 og 3 (40 og 60-80 cm).
    Strømpepinde nr. 2,5 og 3. Hvis du benytter magic loop, behøver du ikke strømpepinde.

    Strikkefasthed
    28 m x ca. 35 p ensfarvet glatstrik = 10 x 10 cm på p nr. 3.
    28 m x ca. 34 p mønster = 10 x 10 cm på p nr. 3.
    Pas på at strikkefastheden er den samme i bredden (28 m på 10 cm), uanset om du strikker ensfarvet eller mønster. Strik evt. mønsteret på et halvt nummer tykkere pinde, hvis det har tendens til at blive strammere end det ensfarvede.

    Valg af størrelse
    Porcelain sweater junior har en rummelig facon. Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten. Da sweateren strikkes oppefra, er det nemt at strikke krop og ærmer længere.

    Konstruktion
    Sweateren strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del fra de skrå skuldre og ned til bunden af ærmegabet. Derefter strikkes forstykkets øverste del med vendepinde til skrå skuldre samt udtagninger til halsudskæring. Når øverste del af både ryg og forstykke er strikket, samles de to dele og kroppen strikkes færdig rundt på rundpind. Nu strikkes masker op langs ærmegabet og ærmet strikkes på strømpepinde (eller ved hjælp af magic loop) oppefra og ned. Til slut strikkes der masker op til halskant langs halsudskæringen, og halskanten strikkes og foldes ned.


    Opskriften sendes som en pdf-fil med e-mail.


    Når du skal strikke Porcelain sweater junior, kan du have glæde af følgende videoer:
    Skulder med vendepinde
    Strik masker op med garnets korte ende
    Jacquardstrik
    Jacquard efter diagram
    Jacquard strikket frem og tilbage

    Slå masker op
    Løkkeopslag
    Vendepinde
    Udt-H
    Udt-V
    Italiensk aflukning